Om akupunktur

Akupunktur er en ca. 4500 år gammel behandlingsform indenfor den kinesiske medicinske tradition.

Kinesisk medicin er et meget avanceret diagnose- og behandlingssystem. Med en smule viden om akupunktur og kinesisk medicin kan man effektivt behandle symptomer som feks. graviditetsgener, menstruationssmerter og hovedpine. Med en større forståelse af og uddannelse i kinesisk medicin kan man stille en individuel diagnose og ud fra denne behandle de dybere ubalancer, som er årsag til symptomerne.

Akupunktur bygger bl.a. på viden om kroppens meridianer, som er baner, hvor livsenergien strømmer. Til hver meridian knytter sig  et indre organ, som varetager bestemte fysiske, psykiske og energimæssige funktioner i kroppen.

Ubalancer i energiflowet i meridianerne eller i organernes funktioner skaber sygdom, smerter, psykiske symptomer eller andre ubalancer.

Via aktivering af specifikke punkter på meridianerne med ganske tynde nåle kan meridianernes og organernes energi påvirkes og ubalancer harmoniseres.

I den kinesiske medicinske tradition opfattes krop og psyke som en enhed. Akupunkturbehandling retter sig således mod det hele menneske.

Akupunktur er en naturlig behandlingsform, hvor krop, energi og psyke blidt støttes ind i en selvhelbredende proces. Nålene skaber en slags bro mellem den fysiske og den æteriske krop, som tillader helbredelse at finde sted på flere niveauer.

 

Sikkerhed

Akupunkturen er stort set uden bivirkninger. Lette gener kan forekomme, som blå mærker eller ømhed i indstiksstederne samt træthed og døsighed. Vær forsigtig ved bilkørsel umiddelbart efter en akupunkturbehandling. Generne forsvinder oftest i løbet af få timer til få dage.

I enkelte tilfælde (1 ud af 1.000.000 i DK) ses punktering af en lunge ved dybt indstik i akupunkturpunkter på overkroppen. Ved korrekt nåleteknik sker dette ikke. Jeg bruger kun korte nåle i disse punkter og arbejder generelt med meget overfladisk indstik.

 

Læs mere om forskning i akupunktur

Læs mere om behandlingsformer og -teknikker