Golden Needle behandling

- en udrensende og transformerende behandling med guld-akupunkturnåle, der gives i slutningen af 3. og 6. graviditetsmåned i forbindelse med trimesterskift

udrensning

I den gamle østasiatiske forståelse er en del af menstruationens opgave at udrense affaldsstoffer, overskydende varme og emotionel reaktivitet, som vi ikke har brug for. Når vi er gravide og ikke har menstruation, har vi ikke denne mulighed, og affaldsstoffer og nyt og gammelt emotionelt stof - blandt andet karmisk materiale - kan ophobes i barnet, så barnet så at sige kommer til at bære vores bagage, allerede før det er født.

Ophobning af affaldsstoffer kan blandt andet konkret vise sig lige efter fødslen som hududslæt og rødme og det, vi kalder hormonknopper.

trimesterskift

Heldigvis er der tidspunkter omkring graviditetens to trimesterskift, hvor den gravide organisme naturligt udrenser. Der kan komme symptomer som hududslæt, ildelugtende sved, maveonde, influenzafølelse, lav feber kvalme og generel utilpashed som tegn på, at denne proces er i gang. Symptomerne varer normalt nogle få dage.

behandling med guldnåle

Udrensningsprocessen kan understøttes og fordybes af Golden Needle Treament, som kan have en meget dybt transformerende effekt. Behandlingen skiller morens karmiske bagage fra barnet, så barnet er frit til at udfolde sin egen Ming - eller skæbne - uden at skulle bære på mors karma.

Den siges også at styrke barnets konstitition, så det har bedre modstandskraft overfor sygdomme og er mindre tilbøjeligt til at manifestere eventuelle medfødte sygdomme eller problematikker. Ja - det er epigenetik anno 300 fvt!!!

Behandlingen gives optimalt mellem uge 14+0 og 15+0 og igen mellem uge 27+0 og 28+0.