Himalaya Salt Sole

Himalaya salt sole er en mættet opløsning af pink Himalaya salt i vand, som ifølge ayurvedisk tradition siges blandt andet at understøtte væske- og elektrolytbalancen og forbedre kroppens optagelse af mineraler.

 

Himalaya pink salt indeholder foruden natrium også 84 mineraler og sporstoffer. Indholdet af jern giver saltet den pink farve.

Når Himalaya salt og vand blandes, vil de negative poler i vandmolekylerne omgive de positive ioner i saltet, og de negative ioner i saltet vil være omgivet af de positive polariserede partikler i vandmolekylerne. Dette ændrer den geometriske struktur af vandet og saltet og skaber noget helt nyt, sole.

 

Himalaya Salt Sole's mulige virkninger

Der er en lang række positive virkninger, der associeres til Himalaya salt sole. Sole kan muligvis bidrage til at:

  • understøtte væske- og elektrolytbalancen
  • øge optagelsen af mineraler
  • hjælpe kroppen med at afgifte
  • give øget energi
  • forbedre fordøjelsen
  • regulere blodsukkeret
  • kan fungere som en kraftig naturlig anti-histamin
  • lindre muskelkramper
  • forbedre knogler ved at øge optagelsen af calcium og andre mineraler og neutralisere surhedsgraden i blodet
  • reducere eller undgå åreknuder og hæmorrhoider
  • sænke forhøjet blodtryk
  • fremme vægttab
  • reducere acne og andre problemer med hud, hår og negle

Sådan gør du

Fyld et lille syltetøjsglas 3/4 op med pink Himalaya salt krystaller af god kvalitet (fra Himalaya). Fyld glasset op med vand, alle saltkrystallerne skal være dækket. Ryst glasset let og lad stå i minimum 8 timer, så vandet kan optage så meget salt, som muligt. Der skal stadig være saltkrystaller tilbage i glasset som tegn på, at opløsningen er mættet.

Dosering: 1 tsk sole i et glas vand, drikkes om morgenen på tom mave.

Efterhånden som du bruger din sole, kan du fylde mere vand på. Start forfra, når der ikke længere er saltkrystaller tilbage i glasset efter at din sole har trukket.

Sole kan holde sig ubegrænset.