kunne akupunktur mon nedbringe antallet af igangsættelser?

Gennem de seneste 4 år har jeg haft den store glæde at følge ca. 50-60 gravide kvinder gennem hele deres graviditet med møder i min klinik hver 6. - 8. uge. Jeg har arbejdet med disse kvinder ud fra en ældgammel østasiatisk forståelse af graviditeten – og alle andre processer – som en proces, der bevæger sig gennem 5 udviklingsfaser, der relaterer til årstiderne: forår, sommer, sensommer, efterår og vinter – og elementerne Træ, Ild, Jord, Metal og Vand. Jeg har givet helt specifik akupunktur, der understøtter den pågældende fase fremfor at behandle gener og problemer, og jeg har vejledt i fasens temaer og vækstpotentialer samt i kost, tilskud og livsstil ud fra fasen.

Resultaterne har være meget opløftende både for mig og for de gravide. Kvinderne melder om en følelse af mere ro, centrering og balance, mindre angst, færre graviditetsgener, større følelse af parathed til fødsel og moderskab og hos mange en dyb resonans med fasernes energi og temaer. Og med mine østasiatiske diagnosemetoder kan jeg konkludere, at disse kvinder er i bemærkelsesværdig god fysisk og psykisk balance op til deres fødsel og sjældent har behov for fødselsforberedende- eller modningsakupunktur omkring deres terminstidspunkt.

Vi kan ikke sætte en fødsel i gang med akupunktur. Men noget tyder på, at vi måske med akupunktur kan hjælpe krop og psyke ind i en større balance, som kan betyde, at chancen øges for, at fødslen går i gang af sig selv på et tidspunkt, som er passende for den enkelte kvinde/ det enkelte barn.

Studier har blandt andet konkluderet, at akupunktur kan:

1. modne livmoderhalsen
2. forkorte tiden fra terminen til fødslen
3. forkorte fødselsforløbet
4. afspænde, afstresse, aktivere det parasympatiske nervesystem
5. dæmpe angst

Mange flere studier ville være relevante!

Vi ved ikke, hvad der får en fødsel til at gå i gang. Min forestilling er, at det er et ultrafintfølende samspil mellem krop og psyke hos både mor og barn og dem imellem, der initierer fødselsprocessen. Men hvorfor mon det er, at nogle kvinder er gravide meget længere end andre, i enkelte tilfælde så længe, at barnet faktisk har hårdt brug for at komme ud?

Vi ved fra Sarah Buckley’s bog og rapporter, at for at fødslen kan gå i gang, skal der være en grundlæggende følelse af tryghed, så det parasympatiske nervesystem og den naturlige hormonproduktion kan blive aktiveret. Hvis vi er i en fight & flight tilstand, er der dårligere chancer for, at fødslen går i gang af sig selv.

Paradoksalt nok oplever jeg - og jeg tror ikke, jeg kan være den eneste? - at angsten for at gå over tiden og skulle have fødslen sat i gang kan skabe så meget stress og angst, at det i sig selv forhindrer fødslen i at gå i gang spontant.

Det er desuden min oplevelse, både fra mine egne graviditeter/fødsler og fra min jordemodererfaring, at der altid er et element af angst/spænding i forhold til fødslens start. En fødsel er jo en begivenhed, hvor liv og død kommer helt tæt på hinanden, og hvor vi aldrig kender udfaldet på forhånd. Så min hypotese er, at der altid er en angst – sommetider ubevidst - og at vi på den ene eller anden måde skal igennem denne angst, for at fødslen kan gå i gang spontant. Som min datter udtrykte det, er dét at gå i fødsel som at springe ud fra en 3-meter vippe - et frit fald ud i det uvisse.

Ofte vil vi som gravide hellere blive i den trygge og forudsigelige graviditet, som vi på nuværende tidspunkt har vænnet os til - også selvom vi måske udtrykker noget andet (angsten kan være ubevidst). Så vores system fortsætter med at være gravid uden at vide, at det faktisk holder den naturlige proces tilbage.

Som nævnt kan akupunkturbehandling dæmpe angst og berolige nervesystemet. 5 fase forståelsen af graviditet og fødsel tilbyder desuden en måde at forstå og arbejde med fødslens start på. I denne forståelse sammenlignes den sidste fase af graviditeten med vinteren, hvor al aktivitet står stille, og livskraften koncentreres i planternes rødder og frø (i barnet). Fødslen repræsenterer foråret, hvor al den koncentrerede kraft springer ud med en voldsom bevægelse og fremdrift.

Min datter elskede sin Vand-fase. Hun havde det supergodt med at være gravid, og hun havde ikke noget behov for, at det skulle slutte. Så hun gik over terminen… og over terminen… også til et punkt, hvor hendes mor, jordemoderen, blev bekymret over barnets (manglende) tilvækst. Først da hun blev (relevant) truet med igangsættelse gik det op for hende/os, at hun jo skulle ind i den Træ-fase, og at det faktisk var noget, hun aktivt skulle vælge at gøre. Og da hun traf valget og sprang ud fra 3-meter vippen, gik hun med det samme i fødsel og fødte spontant og ukompliceret.

Når mine gravide når terminsdatoen (ikke før, da Vand-fasens ro og hvile i den østasiatiske forståelse er meget vigtig for barnets akkumulering af ressourcer) italesætter jeg dette og opfordrer dem til at begynde at invitere foråret ind ved at bevæge sig, danse, gå ture, være aktiv. Og jeg opfordrer dem til at finde det sted i deres bevidsthed/underbevidsthed, hvor de står på en 3-meter vippe og ikke tør springe ud. Min erfaring er, at dette sted findes hos alle gravide. Ved at bevidstgøre og erkende det, se frygten i øjnene, rumme den og danse med den, bliver det muligt at gå igennem frygten og træffe en aktiv beslutning om at springe ud i fødslen.

Den spontane fødsel og tilliden til den naturlige fødselsproces har rigtig dårlige vilkår i denne tid, og mit jordemoderhjerte græder. Vi oplever tidligere og tidligere igangsættelser, ufuldkommen og i nogle tilfælde usand information til de gravide, der går over terminen, kvinder, der bliver skræmt af angststyrede fagpersoner og i et enkelt tilfælde, jeg har hørt om, truet med indberetning til de sociale myndigheder, hvis hun ikke invilligede  i igangsættelse.

Som jordemødre føler jeg, at vi lige nu må gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at støtte op om den naturlige fødsel og kvinders/menneskers frie valg i forhold til egen sundhed - og for at finde alternativer til den angststyring og mekanisering, vi ser af vores fag i disse år. Jeg har den dybeste respekt for alle de kolleger, der laver relevant og kompetent forskning indenfor vores fag og et stort ønske om, at flere forskningskompetente jordemødre ville interessere sig for akupunkturen.

For mig er der dyb mening i arbejdet med at udbrede akupunkturen - specielt 5-fase tilgangen - så  alle de gravide, som ønsker det, kan få glæde af den. Så det er mit inderlige håb, at rigtig mange jordemødre og doulaer vil ønske at tilegne sig denne måde at arbejde med de gravide på.