Menstruationsubalancer

Blid akupunkturbehandling kan effektivt medvirke til at regulere dit hormonsystem og dermed regulere menstruationsubalancer og lindre gener og ubehag, der er forbundet med din menstruationscyklus.

Akupunkturbehandlingen kan med fordel kombineres med vejledning i kost og urter og forskellige andre praksisser.

Akupunktur kan også være en hjælp, hvis du gerne vil være gravid.

 

Lang tradition

Der er meget lang og god tradition i den østasiatiske kultur for behandling af alle kvinde-relaterede problematikker og symptomer, blandt andet:

  • menstruationssmerter
  • uregelmæssige menstruationer
  • voldsomme blødninger
  • manglende menstruation
  • PMS
  • PCO/PCOS
  • endometriose
  • barnløshed - læs mere
  • og andre cyklusrelaterede ubalancer

 

Menstruationen skal være en kilde til glæde og liv

Vores menstruationscyklus er et helt grundlæggende fundament i vores naturlige kvindeliv og det mest naturlige og mest feminine overhovedet. Den rytme, som en naturlig cyklus tager os ind i, forbinder os med vores grundlæggende natur, med månen og universet og med alle andre kvinder før og efter os.

Alt for mange kvinder døjer med gener, smerter og ubehag i forbindelse med den kvindelige cyklus. I stedet for, at menstruationscyklus er en ven og en kilde til glæde og forbundethed, giver den anledning til ubehag, frygt, skam, irritation, modstand og ulykkelighed.

Heldigvis har jeg særdeles gode erfaringer med behandling af menstruationsrelaterede problematikker med akupunktur, kost, urter og en række metoder til selvbehandling.

Længden og hyppigheden af behandlingsforløbet er individuel og afhænger af, hvilke ubalancer, der ligger bag dine gener, og hvordan du responderer på behandlingen.

 

Læs dette blog-indlæg om menstruationscyklus og dens 4 årstider