OPRÅB!!!

Kære fagfælle, tidligere eller fremtid kursist, medmenneske eller mednørd udi interessen for livsprocesser på alle niveauer :-)

De seneste 2-3 år har for mig været en intens personlig og faglig proces, som blandt andet har indeholdt: 

  • En finpudsning af min sensitivitet i arbejdet med japansk 5-fase akupunktur i min egen klinik
  • Mødet med den ældgamle kinesiske forståelse af graviditets- og livsprocessen som en rejse gennem 5 årstider
  • ...sammenfaldende med min datters graviditet, fødsel og moderskab
  • En efteruddannelse i japansk børneakupunktur
  • Arbejde på norske barselafdelinger 
  • ...og mit mangeårige arbejde med personlig og spirituel udvikling

Disse og andre faktorer har sat en bølge af erkendelser og inspiration i gang hos mig. En syntese af gamle og nye erfaringer er ved at tage form i mit arbejdsliv som et fokus på, hvad jeg kan gøre, for at de børn, der bliver født i denne tid, får den allerbedste start, så de kan vokse op til hele mennesker, der er rustede til de udfordringer, verden står overfor og kommer til at stå overfor i en ikke særligt far away fremtid. Som jeg ser det, har verden brug for individer, med en meget høj grad af integritet, perspektiv og balance og en social og følelsesmæssig såvel som mental intelligens, der ligger langt over gennemsnittet.

Individer, der er funderede i basal tillid, og hvis fysiske, sociale og følelsesmæssige udvikling og intelligens ikke er forstyrret og forvrænget af uvidenhed, stress og skadelige, ikke-evidensbaserede procedurer og indgreb under deres fostertilstand, fødsel og første leveår. Individer, der har fået lov at opleve en sund, uforstyrret og ustresset tilknytning ved deres livs begyndelse, sådan som naturen har lagt det til rette i sin visdom.

Det fede er, at vi godt ved, hvordan vi tillader disse egenskaber at forme sig hos vores børn! Der er masser af evidens for, at naturen ved, hvad den gør! Vi bliver simpelthen nødt til at den viden alvorligt! Vi bliver nødt til at gøre et stykke arbejde for at fralægge os vores herskersyndrom og lade naturen gøre det, den skal og kan. Og vi bliver nødt til at gøre det før, det er for sent, og verden fyldes af flere forvoksede Donald Trumps med maskinpistoler i deres blebukser!

Vi - og her mener jeg os alle, såvel fagpersoner som gravide og alle andre mennesker:

  • har brug for at se på den evidensbaserede viden, som feks Sarah Buckley og vores egen ...., Eva Rydal m.fl. fremlægger omkring traumeforebyggelse og betydningen af de indgreb, vi laver
  • Vi har brug for at beskytte vores gravide mod unødvendige bekymringer og indgreb og understøtte graviditeterne i stedet for at skabe stress
  • Vi har brug for at se meget nøje på, hvordan vi håndterer vores fødsler med henblik på at undgå unødvendige, angstbaserede indgreb og procedurer, der direkte skader den tidlige tilknytning mellem mor og barn
  • Vi har brug for at forberede de gravide på, at en barselperiode handler om - helt og aldeles lavpraktisk - at ligge stille i sin seng, nøgen og hud mod hud med sit nøgne barn i flere uger - evidensen for vigtigheden af dette er helt overvældende
  • ...og vi har brug for at understøtte og give fuld omsorg til de nye mødre, så denne fuldstændig afgørende opgave er mulig for dem
  • Vi har brug for at udbrede viden om brug af vikler og bæreseler - igen er evidensen for den gavnlige effekt udiskuterbar
  • ...og vi har brug for at skabe et samfund, hvor det er muligt at leve et normalt liv og samtidig kunne være sammen med sine egne børn og ikke føle sig tvunget til at aflevere dem i overfyldte institutioner på så tidligt et tidspunkt, at de tager direkte skade af det (jo, de gør!)


Med denne - for mig selv i hvert fald - meget klare og utvetydige motivation, tilbyder jeg:

  • At følge gravide gennem graviditetens 5 årstider med vejledning og akupunktur - dette siges af de gamle kinesiske epigenetikere at styrke barnets konstitution, så negative arvelige dispositioner i mindre grad kommer til udtryk
  • Barsel-, amme- og forældreforberedelse
  • Samtale, babyhviskeri og akupunktur til mor og barn i ugerne og månederne efter fødslen
  • Foredrag, kurser og workshops for fagpersoner, gravide og andre interesserede i graviditetens årstider, det, at ligge i barselseng, østasiatisk barselpleje og andre relaterede emner

Jeg håber, du vil være med til at støtte dette livsnødvendige arbejde :-)

Kærlige hilsener,
Johanne