Jeg er sundhedsautoriseret, RAB-registreret, højt uddannet akupunktør fra 2002 og jordemoder fra 1993.
PRISER
Første behandling: 625,- kr
efterfølgende beh: 525,- kr
mulighed for rabat med klippekort
Jeg har ingen fast åbningstid, men er fleksibel i forhold til dine behov.
Behandlingen tager udgangspunkt i en samtale med dig omkring dine problematikker og din almene tilstand. Derefter mærker jeg på dine meridianbaner og din mave og tager din puls.
Ud fra de oplysninger, jeg får, diagnosticerer jeg hvilke ubalancer, der er tale om, og tilrettelægger behandlingen.
balance
Akupunktur, der gives ud fra en kinesisk/østasiatisk medicinsk diagnose, vil altid medvirke til at skabe mere balance i dit energisystem. Det betyder, at alle funktioner i krop og psyke understøttes: de indre organers funktioner, hormonsystemet, knogler, muskler & sener, følelser, søvnmønster mm.
I min behandling integrerer jeg japansk akupunktur og meridianterapi, traditionel kinesisk akupunktur og diagnosemetode, moxa-behandling og andre teknikker, kinesisk kost- & urtelære samt samtale og vejledning - alt efter hvad der er relevant for dig i forhold til din diagnose.
Længden af behandlingsperioden er individuel og afhænger af diagnosen og af, hvordan du responderer på behandlingen.