begrebet 'Blod' i østasiatisk medicin

kost, der styrker blod

Rødt kød, svinekød, blæksprutte, sardin, østers, aduki- og kidneybønner, sorte bønner, belugalinser, æg, sorte sesamfrø, sorte ris, spelt, hirse, kartoffel, rødbede, avocado, spinat, vindrue, abrikos, figen, dadel, jujube (rød dadel), persille, mælkebøtte, brændenælde, brøndkarse, mikroalger, almindelig hjertespandDang Gui (kinesisk angelica-rod).

OBS! Jujube og Dang Gui kan købes hos mig i mindre portioner ved henvendelse på info@acubirth.dk

Ved alvorligt blod-underskud: lever og anden indmad, benmarv, melasse.

Begrebet 'Blod' i østasiatisk medicin er andet og mere end den fysiske substans, der cirkulerer i vores blodårer.

Blod er et udtryk for vores ernæringstilstand, hvorvidt vi er sunde og 'vel nærede'. Men Blod relaterer også til vores kapacitet til at at tage næring til os, at nære os selv. Både fysisk at omsætte mad og drikke til næring via fordøjelsen, men også at nære os selv følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt, at mærke og tage ansvar for vore egne behov, at 'stå selv' - og at kunne tage imod støtte fra andre uden at være afhængig af at få noget udefra for at have det godt.

Blod leverer livsnødvendig næring til alle vores organer, muskler og øvrigt væv, inklusiv hjernen.

Blod og de kvindelige processer

Blod er særlig vigtigt for de kvindelige processer: det medvirker til opbygningen af livmoderslimhinden, det nærer ægget både under modningen og efter befrugtningen, det opbygger moderkagen og nærer fosteret under graviditeten og er afgørende nødvendigt for, at en nybagt mor kan producere mælk til sit barn og restituere og genopbygge de ressourcer, hun har forbrugt under graviditet og fødsel.

sindet bor i Blod

Desuden siges det, at sindet bor i Blod; at Blod rodfæster bevidstheden i det fysiske; at krop og sind er integreret i Blod, og at Blod hjælper med at holde krop og sind sammen.

symbiosen med mor

Blod relaterer tæt til den tidlige symbiose med vores mor.

Jo mere positiv, denne tidlige relation til mor har været og jo bedre, vore tidlige behov for kontakt og næring er blevet mødt - jo stærkere er vores Blod, og jo bedre er vi dermed i stand til at nære os selv på alle niveauer, mærke vore behov og tage ansvar for dem og stå selv, stærke og uafhængige og godt tilpas i os selv og i det fysiske.

kvaliteten af vores Blod

Når vores Blod er stærkt, føler vi os godt nærede, fulde af energi og liv; øjnene stråler, håret skinner, huden gløder, og vi er fuldt til stede og godt tilpas i vores krop og i det fysiske.

Når vores Blod er svagt kan vi føle, at vi ikke helt er i kontakt med, hvem vi er; vi kan opleve separation, som om vores sind er løst fra sit anker, hvilket kan føre til angst og depression og andre psykisk/følelsesmæssige problematikker; om natten kan sindet flyde så meget, at vi ikke kan sove.

Blods kvalitet afhænger af kvaliteten af ​​den mad, vi spiser, og har vi underskud af Blod, er det afgørende at spise en kost, der er Blod-styrkende. Akupunktur og urtemedicin kan også styrke Blod.

underskud af blod

Med østasiatiske diagnosemetoder kan vi opdage og behandle Blod underskud længe før, det kan registreres som en lav blodprocent. På den måde har vi mulighed for at forebygge en lav blodprocent.

Symptomer på Blod underskud:

  • bleghed
  • træthed
  • svimmelhed (især når du rejser dig hurtigt)
  • hovedpine
  • tør hud, øjne og/eller slimhinder 
  • søvnforstyrrelser
  • depression
  • lav blodprocent

OBS! Gå til din læge og få taget en blodprocent, hvis du har disse symptomer! Du har muligvis brug for jerntilskud.

at styrke blod via kosten

I den østasiatiske forståelse kan Blod's kvalitet forbedres kosten. En kost rig på friske grøntsager er afgørende. Især mørkegrønne bladgrøntsager og klorofylrige fødevarer er nyttige, især når de kombineres med korn. De fleste slags kød, bønner og flere fisk og skaldyr vil også styrke Blod.

Da alle fødevarer danner grundlaget for dannelsen af Blod, kan vi blot sige spis godt og varieret. Overforbrug af fed mad, denaturerede fødevarer og sukkersødede eller saltede fødevarer vil have en tendens til at svække Blod. Fødevarer, der især styrker Blod, ses på listen til venstre.