"Jeg er gravid for første gang. Det er så spændende, og i erkendelsen af, at min krop gennemgår noget at det vildeste, og at jeg derudover skal føde et barn, mærker jeg en alvor vokse i min livsopfattelse, og en respekt for det lille vigtige i min mave - for at bære det, føde det og tage mig af det på den aller mest kærlige og nærværende måde."

Fem fase teorien var en af de tilgange, jeg blev inspireret af i min graviditet, og som jeg oplever understøttende helt indtil nu, 6 måneder efter jeg har født.

At forstå, at jeg kan handle konstruktivt i nuet, og at det har effekt gennem resten af graviditeten, fødslen og nu i den efter-Himmelske graviditet, var den måde, jeg gerne ville – og stadig gerne vil - tage ansvar for det groende liv.

Det gjorde under min graviditet, at jeg var vågen og i kontakt med forandringerne, jeg gennemgik følelsesmæssigt og fysisk, og at jeg forsøgte, og blev ved med at forsøge, at gennemgå det konstruktivt – så også fødslen og tiden efter kunne forløbe således.

På den måde føler jeg, at jeg på bedste vis tog det ansvar, det er for mig at sætte nyt liv i verden.

Jeg havde en fantastisk graviditet, så fantastisk, at det faktisk blev svært for mig at slippe den og gå i fødsel. Jeg gik max over tid og lægerne ville sætte fødslen i gang med medicin. Det føltes forkert for mig at spise medicinen, og dagen efter talte jeg med Johanne om fødslens start. For at gå i fødsel skal jeg ind i Træ-fasen. Aha. Med den diagnose og tilhørende akupunktur- og moxabehandling lykkedes det mig at få veer naturligt senere på eftermiddagen.

Overgangsfasen, fødslens Jord-fase, blev den hårdeste fase for mig at gennemgå. Jeg havde forberedt mig på, at det, der havde været svært i løbet af graviditetens faser, kunne blive svært i fødslens faser, og jeg havde derfor ført en detaljeret dagbog, som jeg havde printet til brug under fødslen. Jeg tænkte ikke på den en eneste gang, men det har hjulpet mig efterfølgende til at forstå fødslens forløb og kompleksiteter.

Det første jeg gjorde da vi kom hjem fra fødegangen, var at klæde min baby og jeg nøgne, og gå ind i sengen. Her kunne vi ligge og bevare den fysiske kontakt og varme og give hinanden en blid overgang. Samtidigt med at alt værnede om de naturlige næste skridt, hvor han bliver rigtigt god til at sutte og mælken løber til.

Her lå vi kun afbrudt af mad, kraftsuppe og motherwarming i 10 dage.

Motherwarming lindrede mit trætte bækken ovenpå mange måneder, og derefter timers pres. Det virkede balancerende på min energi og opmærksomhed, og rummede og gav omsorg for den sårbarhed, jeg nu, som mor, mærkede.

Nu ligger jeg i sengen ved siden af min 6 måneder gamle baby. Det er længe siden, jeg har tænkt på andet end baby, ble og mad, men jeg føler stærkt, at jeg gjorde et vigtigt stykke arbejde, før jeg fik ham i mine arme. Og jeg tror, det har gjort en forskel for den tid, vi har haft, siden han blev født, og det nærvær, jeg har kunnet rumme at give min søn og den lille ny familie på 3, vi er.

Mathilde Siegumfeldt